HVORDAN VASKER JEG MIN MADRAS?

Du har fundet den helt rigtige madras, men ved du egentlig, hvordan du bedst mulig passer og plejer den? Din madras er et vigtigt element i din seng, og den har stor indflydelse på din nattesøvn. Derfor bør en madras behandles med omhu.

At rengøre en hel madras kan synes som et uoverskueligt projekt. Derfor kan du læse med her og få gode tips og råd til, hvordan du vedligeholder din madras på en nem og overskuelig måde.

rengøring af madras

Guiden til en renlig og lækker madras

Vi opholder os store dele af timerne i døgnet i vores seng, og derfor er det vigtigt, at denne er af den bedste hygiejne. Med en god vedligeholdelse af din madras får du en ren og lækker madras, som tilmed øger madrassens levetid. Det er praktisk talt umuligt at vaske madrassen i vaskemaskinen derhjemme, men heldigvis findes der andre metoder at rengøre din madras. Her er en lille guide til, hvordan du nemt rengør din madras.

Topmadras er en top idé

Det kan ofte være en god idé at investere i en topmadras. En topmadras har mange betydningsfulde fordele både for din seng og dit velvære. Hver eneste nat sveder man gennemsnitligt en halv liter. Med en topmadras skåner du din madras for denne fugt i løbet af nattens timer, og samtidig findes mange topmadrasser med en temperaturregulerende funktion.

Derudover skåner en topmadras din reelle madras mod det værste skidt såsom pletter. Endnu en klar fordel ved en topmadras er, at de fleste fås med et betræk, som nemt kan tages af og vakses i vaskemaskinen. En topmadras forlænger på mange måder levetiden på din reelle madras. Dertil medfører endnu en væsentlig bonus ved en topmadras nemlig, at den øger din liggekomfort og støtte i løbet af nattens timer.

madras

Kom støvmiderne og snavs til livs

Du kan med simple metoder holde din madras frisk og ren. Et godt fif er ren og skær at lufte madrassen jævnligt, mere end du måske tror. Når det gælder sengens hygiejne er der ikke noget, der hedder for meget frisk luft. Dette kan gøres ved fysisk at tage madrassen af og lufte den ude. Hvis madrassen ikke er flytbar, så kan du simpelt lufte den ved dagligt at lufte ud i dit soveværelse.

Derudover er det en god idé at gøre det til en vane at vende madrassen hver 2-3 måned. På denne måde undgår du først og fremmest at slide den ene side mere end den anden, og alt skidt samles dermed ikke kun på den ene side af din madras. Hvis du har en flytbar madras er det en god idé at tage den med uden for og tæppebanke den. Din støvsuger er ikke kun god for dine gulve. Den har også en effektiv effekt på din madras. Ved at tæppebanke eller støvsuge din madras kommer du husstøvmidler, døde celler og andet snavs til livs.

En renlig og lækker seng er alfa omega for dit velbefindende og behagelige nattesøvn. Selvom rengøring af din madras synes umulig, kan du altså ved hjælp af simple metoder vedligeholde din madras, og sikrer den i mange år frem.