Hård eller blød seng?
Hvad er bedst for ryggen, hård eller blød seng
Da man tilbringer 6-8 timer på at sove her nat, er hårdhedsgraden på ens seng / madras yderst vigtigt.
Men kan ikke entydigt sige hvilken hårdhed som er bedst for ryggen, eftersom folks behov og følelse af god liggekomfort er individuelt. Normalt anbefales madrassens hårdhedsgrad ud fra personens vægt og højde samt at man så vidt muligt, skal have lige rygsøjle når man ligger på siden.
Kan man bedst lide en seng med blød overflade, anbefaler man typisk en seng med topmadras. Kan man derimod bedre lide en seng med en fastere og mere stabil overflade, kan dette nemmest opnås ved at vælge en madras som har ekstra skum / latex, så madrassen kan benyttes uden topmadras.
Forskning har vist at en forkert hårdhed kan gøre at man skifter sovestilling 80 gange om natten, hvor man ved korrekt hårdhed kun skifter sovestilling under 20 gange. Hvis man vælger en seng / madras i den rigtige hårdhed, vil man derved opnå en mere dyb og behagelig søvn samt føle sig mere veludhvilet om morgenen.
Kan en seng være for blød?
Hvis man vælger en for blød seng, vil man oftest opleve at man synker for langt ned i madrassen med rumpen / hoften, hvilket gør at man ikke får nok støtte og opdrift i lænden. Men er typisk øm i lænden når man vågner om morgenen og ømheden vil typisk aftage i løbet af dagen.
Kan en seng være for hård?
Hvis man vælger en for hård seng, vil man oftest opleve når man ligger på siden, at ens skulder eller hofte ikke kan komme ordentligt ned i madrassen. Man kan grundet dette opleve et ubehageligt modtryk som gør at ens skulder / arm og hofte begynder at sove / snurre, da blodet ikke kan cirkulere ordentlig rundt.
Når man ligger på ryggen vil man opleve manglende support og støtte, eftersom ens rumpe ikke kan synke ordentlig ned i madrassen.
Kan man gøre en blød seng hårdere?
Det kan være en udfordring af gøre ens seng hårdere, da fastheden som oftest afgøres af madrassens hårdhed, sengens opbygning og om den er med eller uden topmadras og i så fald hvilken slags.
Hvis ens seng har en meget blød topmadras, kan man i nogle tilfælde finde en ny topmadras som kan give
sengen en lidt fastere overflade.
Hvis man har en kontinentalseng som er for blød, kan man undersøge om der findes en hårdere underdel, som man kan ligge sin springmadras og topmadras oven på. Hvis det er madrassen som er for blød, kan man høre om man kan købe en ny madraskerne i en hårdere model og genbruge sit madrasbetræk eller man kan blive tvunget til at købe en ny madras.
Kan man gøre en hård seng blødere?
Hvis ens seng er for hård, findes der et stort udvalg af topmadrasser som kan give sengen en blødere overflade. En topmadras kan alt efter tykkelse og materiale give et ekstra lag at synke ned i og
skabe mere afstand til madrassen, så man derved får en bedre trykfordeling.
Hvis løsningen ikke er en topmadras, kan man undersøge om man kan købe en ny madraskerne i en blødere model og genbruge sit madrasbetræk eller man kan blive tvunget til at købe en ny madras. Men kan også undersøge om man kan købe en ny bund eller underdel i en blødere model, da dette også har indflydelse på hvor hård madrassen føles.
Hvilken hårdhed seng skal du vælge?
Ved at afprøve flere sengebrands og sengemodeller, kan 95% af folk mærke hvilken seng eller senge man finder sig bedst tilpas på. Nogle kunder falder for en seng som har en blød overflade og andre kan bedst lige en seng som har en mere fast overfalde.
Når man har udvalgt den eller de senge / madrassen man synes bedst om og hvor man også godt kan lide udseende, kan man gå i gang med at vælge hårdhedsgrad. Hårdhedsgraden afgøres oftest ud fra personens vægt og højde, da målet er at få en seng man hverken synker for meget eller for lidt ned i. Ved valg at korrekt hårdhed vil din rygsøjle ligge så lige som muligt, når du ligger på siden og du vil opleve af du også får god støtte i lænden når du ligger på ryggen.
En seng i den rigtige hårdhedsgrad vil typisk give dig den optimale aflastning, eftersom du synker korrekt ned i madrassen er derved fordeler trykket optimalt.
Hvordan vælger du så den korrekte hårdhed?
Når man har afprøvet forskellige sengemodeller og har udvalgt den seng / madras som man finder sig bedst tilpas på, skal man i gang med at vælge hårdhedsgrad. Hvis du ligger på siden, skal du føle at der er god plads til din skulder og hofte, samt at du ikke oplever et hårdt modtryk.
Få din partner eller ekspedient til at kigge på din rygsøjle, da den skal ligge så vandret som muligt ( Fra nakke til nedre lænd ).
Når du lægger dig på ryggen, skal din rumpe synker ned i madrassen og du skal kunne mærke en behagelig støtte i lænden. Hvis du synker for langt ned med rumpen ( ligger i en hængekøje ) er sengen for blød. Hvis man synker for lidt ned med rumpen og ligger ovenpå ( spændt ud som en flitsbue ) er sengen for hård.
På trods af at man benytter overstående råd til valg af hårdhedsgrad, kan det vise sig at ens krop har brug for en blødere eller hårdere overflade. Af denne årsag tilbyder de fleste sengebrands prøvetid på ( 30-100 dage ) madrassens hårdhedsgrad, så du mod gebyr kan få ændret madraskernen til en blødere eller fastere model.